Sådan bliver du H.A.P.P.Y.-Coach
Kurset som H.A.P.P.Y.-Coach varetages af Pia Lindberg Fenger, der er certificeret til at uddanne H.A.P.P.Y.-Coaches af Peter Vermeulen.

Hvem kan blive H.A.P.P.Y.-Coach
Kurset som H.A.P.P.Y.-Coach kan både tages af fagprofessionelle, der arbejder med børn, unge eller voksne med en autismediagnose, af forældre eller andre pårørende til mennesker med autisme eller af mennesker, der selv har en autismediagnose.
De kan alle have glæde af at flytte fokus fra udfordringer og problemer til hvordan man bevidst kan opsøge glæde og lykke.


Hvordan foregår det?
Kurset som H.A.P.P.Y.-Coach varer to dage. Her vil du blive klædt på med den nyeste viden om den autistiske hjerne samt viden om, hvad der skaber glæde og lykke og hvordan man selv kan opsøge disse følelser og hæve sin generelle livskvalitet.
Herefter bliver du sat ind i de spørgeskemaer, der ligger bag H.A.P.P.Y.-Planen, så du lærer med nysgerrighed at gå på opdagelse i den enkeltes oplevelse af glæde og lykke.
Efter de to dage skal du hjem og lave en konkret H.A.P.P.Y.-Plan. Du får vejledning undervejs, og planen skal godkendes inden kursus er bestået.
Hvad må jeg som H.A.P.P.Y.-Coach?
Som H.A.P.P.Y.-Coach må du bruge de spørgeskemaer og værktøjer du har lært på kurset til at lave H.A.P.P.Y.-Planer til mennesker med autisme. Det er ikke tilladt at bruge materialet til at undervise andre i arbejdet som H.A.P.P.Y.-Coach. Dette kræver en særlig certificering.

Hvor foregår det?
Vi har H.A.P.P.Y.-kurser i vores lokaler på Ryttergrøftvejen 48 i Fredericia, men vi holder også jævnligt kurser på Sjælland, som du kan tilmelde dig via vores kursus-hjemmeside www.lindbergfenger.dk.
Hvis I er flere fra samme virksomhed eller sted, der ønsker at få uddannelsen til H.A.P.P.Y.-Coach kan vi også arrangere undervisning hos jer.